top of page
Muskelafslappende

Muskelafslappende 

Læs vores patientinformation 

Muskelafslappende toxiner kan du læse kort om ved at følge dette link.

 

På Klinik Milfeldt anvender vi betegnelsen "toxin" af flere grunde. Den ene er, at den mest almindelige betegnelse (se ovenstående link) er et handelsnavn og vi ønsker ikke at favorisere en enkelt producent. Den anden er, at Google i stigende grad vanskeliggør synligheden af hjemmeside, hvor dette ord anvendes.

    Muskelafslappende toxin udvindes fra en bakterie (clostridium botulinum) og virker ved at blokere forbindelsen mellem nerve og muskelfiber. Resultatet er en muskelhæmmende effekt.

    Toxin er meget effektivt til "dynamiske"  rynker - de rynker der dannes, når man laver grimasser. Når toxin udglatter uskønne rynker, får man ofte et mere imødekommende og yngre udtryk, der signalerer mere overskud. Men da ansigts-mimikken er en utroligt vigtig del af vores non-verbale kommunikation, er det vigtigt at der behandles med finesse. 

​

Hvor længe varer effekten?

Effekten indtræder i løbet af 7 dage, og den fulde effekt opnås efter cirka 14 dage. Effekten holder ca. 3 – 4 måneder. Men ved gentagne behandlinger holder virkningen typisk længere, da vedvarende svækkelse af en muskel får den til gradvist af blive mindre.

Kort om Botox v. Pavia Lumholt

Fillers

Hyaluronsyre fillers

læs vores patientinformation

Fillers som Belotero®, Restylane® og Aliaxin® hører til gruppen af ikke-permanente fillers. De består af hyaluronsyre og vand, som findes i alt bindevæv. Behandling med hyaluronsyre-fillers kan give mere fylde i ansigtet, udglatte rynker, korrigere og forstørre læbernes form og løfte kindben og hængende mundvige.

​

Med alderen mister ansigtet noget af sin naturlige fylde, og hudens fugtniveau og produktionen af kollagene fibre og hyaluronsyre falder. Dermed falder huden nedad, bliver tung, og kan få huden til at danne furer, hvor den er bundet ned til underlaget - f.eks. omkring munden eller under øjnene.

   Volumen-tabet kan også gøre, at man mister det sunde udseende, som fyldige kindben/"æblekinder" giver. Det samme gælder indsunkne tindinger, som er et ofte overset alderstegn.

   Også læberne miste ungdommelig volumen, så læbekanten kan virke udvisket og de små rynker over læberne blive fremtrædende. 

Alt dette kan være med til at få dig til at se mere træt og ældre ud, end du føler dig. Men der kan faktisk let gøres noget ved disse problemer med fillers.

Kort om fillers v. Elisabeth Milfeldt

Radiesse

Radiesse - "The Liquid Facelift"

Radiesse-Key-Visual_edited.jpg
RADIESSE-logo.jpg

læs vores patientinformation

Radiesse klassificeres produktmæssigt som en semi-permanent filler. Men dén beskrivelse er en underdrivelse. Dens styrke er nemlig ikke holdbarheden, men virkningen. Radiesse kan noget helt særligt.

 

Opstramning

Radiesse kan opstramme din hud på en måde som ingen hyaluronsyre filler kan. Løs hud skyldes nemlig ikke kun tab af knoglemasse og fedtvæv. Det skyldes også at huden bliver tyndere og slappere. Fylde kan genskabes med hyaluronsyre. Men hyaluronsyre kan ikke opstramme som Radiesse. Indholdsstofferne i stimulerer hudens dannelse af kollagen og elastiske fibre i langt højere grad end hyaluronsyre = tykkere, strammere og yngre hud. Og derfor er Radiesse et reelt alternativ til et moderat ansigtsløft.

​

Oven i købet kan Radiesse på nogle områder udrette mere end et ansigtsløft. Kæbevinklen ændrer sig med aldereren så ansigtet blive mere spidst jo ældre man bliver. Det skyldes at kæben ændrer sig med årene, som vist her. Fænomenet er overset fordi man med alderen også får kindposer, som maskerer det spidse udtryk. Men i det øjeblik man laver et ansigtsløft og fjerner kindposerne, ser man pludselig at ansigtet er blevet lidt kunstigt spidst. Og det er ikke det samme som et ungt ansigt - det er et ældre ansigt,der har fået lavet et ansigtsløft. Se f.eks. dette billede af Jane Fonda som ung og ældre. Og bemærk den flade kæbevinkel, der gør ansigtet spidst. Radiesse kan få dig til at ligne dig selv som yngre - og ikke en aldrende Hollywood-stjerne.

​

Et mere levende ansigt

Et ansigt, der har fået hyaluronsyre kan se rigtig pænt, sundt og fyldigt ud. Men jo mere filler, jo mindre levende ser det også ud. Det skyldes at hyaluronsyre-gel omkring ansigtsmusklerne hæmmer disse en smule. Det ses tydeligst i et overbehandlet ansigt, som kan virke underligt stift. Mange tror at det kun skyldes for meget botox. Men det skyldes også ofte for meget filler. Radiesse hæmmer ikke på samme måde mimikken fordi fylden kommer af en reel fortykkelse af huden.

​

Mere dig

Langtids-effekten af Radiesse skyldes at din hud bliver stærkere, tykkere og yngre. Der er ikke blot tale om tilført fylde under en udtyndet hud.

 

​

Behandling af dyb "tear-Trough"

De almindelige Hyaluronsyre-fillers (HA fillers) anvendes ofte til at behandle "Tear-trough"; en fure lige under øjenkrogen ind mod næsen (kaldes også tåretruget på dansk). Det kan se rigtig godt ud i ca. 6 mdr. Men der er flere udfordringer ved at bruge HA-fillers, som først viser sig senere i forløbet.

  • Huden i øjenregionen er meget løs og hæver let op. Og da HA-fillerne tiltrækker væske, er der en øget risiko i dette område for, at man i stedet for at være indsunken får en udposning.

  • Langte de fleste HA-fillers kan give huden et blåligt skær, hvis huden er meget tynd i det område, de lægges ind i. Og da huden omkring øjnenen er meget tynd, kan man få en blålig misfarvning i tear-trough, som ligner en mørk rand under øjnene.

  • Nogle HA-fillers - specielt de mere langtidsholdbare og ældre fillers - har tilstrækkelige mængde urenheder i sig til at kroppen immunforsvar reagerer på dem. Nogle oplever, at selvom det er flere år siden, de fik filler i Tear Trough, så hæver de op i dette område hver gang de bliver forkølede eller f.eks. får en vaccination. Fænomenet går over igen i løbet af en uges tid, men er alt andet lige upraktisk.

 

Radiesse, hvis hoved-ingrediens er et kalk-krystal, tiltrækker ikke væske, giver i mindre grad anledning til immunreaktioner end HA fillers og giver ikke noget blåligt skær. Derfor er Radiesse et af de absolut bedste produkter til behandling af mørke rande i øjenkrogen.

 

skinbooster

Skin-boosters

Restylane Vital ®

Profhilo ®

læs vores patientinformation

Profhilo® er et prisvindende og innovatiovt produkt til at behandle løs, creppet hud i ansigt, på halsen, kavalérgangen, på overarme og håndryggen.

   Profhilo er et af markedets reneste og mest naturlige produkter med høje koncentrationer af Hyaluronsyre. Den unikke formel gør, at Profhilo virker selv-nivilerende; er god til at fordele sig ud i det område det indgives i uden at give ujævnheder. Det booster hudens kollagene fibre og binder fugt. På denne måde styrkes hudens egen naturlige regenerations-sproces. Hyaluronsyre-gelen injiceres i enkelte punkter, hvorefter produktet i løbet af de efterfølgende uger fordeler sig jævnt og udglatter og opstrammer det behandlede område.

​

2-3 BEHANDLINGER MED 4 UGERS INTERVAL

Det anbefales, at man får foretaget 2-3 behandlinger med fire ugers interval for et optimalt resultat. For at holde resultatet ved lige bør der foretages en opfølgende behandling efter ca. et år. Behandlingsplanen vurderes ud fra alder, hudstruktur- og kvalitet.

Restylane® Skinbooster er en tynd filler. Den består af 2% stabiliseret Hyaluronsyre og 98% vand. Hyaluronsyre er et sukkerstof der findes naturligt i huden, men som produceres i mindre grad, når vi aldres. Således er Vital en naturlig gel, som integreres i vævet og nedbrydes naturligt i løbet af ca. 12 måneder.

 

Behandlingen:

Behandling med skin-booster er helt unik. Skinboosteren injiceres gennem flere indstik i meget små portioner helt overfladisk i huden. Her binder den fugt og giver en dyb hydrering indefra. Hermed forynges huden, samtidig at den bliver mere elastisk.

Restylane® Skinbooster vil typisk anvendes som en kur over 3 gange med et interval på 3-4 uger. Behandlingen er yderst skånsom og efterlader huden med et friskt og naturligt resultat.

​

Områder, som er egnet til skinboosters:

Ansigt, læber, hals, kavalér-gang, hænder, acne-ar, øreflipper.

Close-up%2520portrait%2520of%2520nice%25
Smerter

toxin & smerter i arvæv

Back Pain

Man har i mange år vidst, at toxin kunne lindre smerter, der skyldtes muskelspændinger. Men ny forskning viser, at toxin - foruden den muskelafslappende virkning - også er langvarigt lokalbedøvende. Og at kroniske smerter således ofte kan behandles selvom de ikke skyldes muskelspændinger. Se evt. dette videnskabelige studie.

​

Behandling af ar og arvæv er et kerneområde inden for plastikkirurgien. Men smerter i arvæv, som man ikke kan bedre med en operation, har hidtil været et forsømt område. Det skyldes, at toxin-behandling af kroniske smerter som f.eks. hovedpine traditionelt set har været varetaget af neurologer og neurokirurger - ikke plastikkirurger. Pavia er således den første plastikkirurg i landet, der har interesseret sig for, og tilbyder toxin-behandling af smerter i arvæv.

​

Det er ikke alle, der har god effekt af toxin i arvæv. Men det er Pavias erfaring, at 1/2 har så god effekt, så de kommer igen for at få gentaget behandlingen. Og så er der 1/4, der får brudt en ond cirkel og ikke har brug for yderligere behandlinger - typisk arvæv, der ikke er mere end et par år gammelt. Og den sidste 1/4 har ikke overbevisende effekt.

Fire & Ice

Fire & Ice

Denne eksklusive ansigtsbehandling er en effektiv frugtsyrebehandling, som er målrettet til at forny hudens overflade, reducere fine linjer og rynker, udglatte, blødgøre og fjerne døde hudceller og fremskynde cellefornyelsen.
​

Behandlingen består af en kombination af to terapeutiske masker.

Den Intensive Resurfacing Masque, som eksfolierer og genopliver huden gennem sit indhold af frugtsyrer og -ekstrakter, vitaminer samt potente antioxidanter, denne maske fås både i ph 3,5 og vores ph 2,5. Den anden maske er den kølende og fugtgivende Rejuvenating Masque. Denne fantastiske ansigtsbehandling vil vække dine sanser med duft af bl.a. kølende pebermynte. Det er ikke uden grund, at denne behandling er populær blandt stjernerne i Hollywood, hvor den også går under tilnavnet “Red Carpet Facial”.

Prodigy Peel

Prodigy Peel Systems

læs vores patientinformation

PRODIGY PEEL “P2” SYSTEM og

PRODIGY PEEL PRO “P3” SYSTEM fra iS CLINICAL er en moderne ansigtspeeling, der er designet til at give dig en mere glat og jævn hudtone med masser af glød og minimal downtime. Tidligere var en ansigts-peeling synonymt med svære afskalninger og ofte et lidt stift og blegt look. Med tiden er disse peels blevet mere skånsomme og resultaterne mere naturlige. 

 

Denne minimalt invasive peel med forskellige styrker, er målrettet til at korrigere mindre uregelmæssigheder i huden, såsom fine linjer og rynker, ujævn hudtone og udslæt.

​

Bemærk at Prodigy Peel System 2 og 3 har en PH-værdi på hhv. 1,8 og 1,7. De må derfor kun bruges af plastikkirurger og hudlæger. Eller sygeplejersker, der er særligt godkendt til behandlinger med disse PH-værdier.

young%20woman%20face%20portrait%20with%2

PRODIGY PEEL “P2” SYSTEM

Denne peel, som kombinerer resorcinol, mælkesyre, salicylsyre og citronsyre er målrettet flere hudproblemer, såsom mild til moderat ældning af huden, mild akne samt hyperpigmentering. Disse ingredienser er kombineret med en kraftfuld ”booster”, som har en avanceret form af salicylsyre. Tilsammen hjælper disse ingredienser med til at fremme behandlingsresultaterne sammenlignet med andre kemiske peels. På grund af den innovative formel, er der mindre risiko for uregelmæssigheder i pigment og kan derfor bruges på alle hudtyper, selv mørke hudtyper.

Personer med mørk hud har en større risiko for bivirkninger til kemiske peels. Og derfor er P2 systemet førstevalg ved mørkere hud.

​

PRODIGY PEEL PRO “P3” SYSTEM

P3 systemet kombinerer resorcinol, mælkesyre og salicylsyre med en kraftfuld “booster”, der indeholder en avanceret form af salicylsyre, for at give en overfladisk til medium dyb kemisk peeling, som resulterer i en lysere og mere ungdommelig hud-teint.
Denne multitasking peel virker mod slaphed i huden, akne, hyperpigmentering, fine linjer og rynker og en ujævn hudtone. Den kan bruges på de fleste hudtyper, men er mest velegnet til lyse hudtyper (Fitzpatrick type I, II, og III). Den er især velegnet til personer med hyperpigmentering, ældningstegn og ujævn hudoverflade og er generelt kraftigere end P2 systemet.

læs vores patientinformation

Ved følgende tilstande kan man IKKE behandles med kemiske peelinger:
  • Gravid eller ammende

  • Aktivt forkølelsessår, Herpes type I eller II, eller vorter i behandlingsområdet

  • Solskoldet eller særlig sensitive hud

  • Allergi eller sensitivitet overfor nogle af ingredienserne i de anvendte peels herunder inkluderet asprin, salisylsyre, acetylsacetylsalisylsyre og idebenon

  • Vitiligo

  • Autoimmune sygdomme såsom psoriasis, lupus, rheumatoid arthritis, dermatomyositis, multiple sklerose, eller andre sygdomme som svækker immunforsvaret

  • Inflammatorisk dermatitis inklusiv rosacea, seboroisk eksem, lupus, eller dermatomyositis

  • Hyperpigmentering relateret til tidligere brug af hydroquinone-holdige produkter

  • Patienter med tendens til hypertrofiske ar (arvæv) eller keloid formation

  • Hvis du er < 18 år

​

Se link til samtykke-erklæring, der udfyldes før behandlingen.

bottom of page